23948sdkhjf

Irma åbner flagskibsbutik midt i København

Irma åbner ny flagskibsbutik på Axeltorv midt i København. Den nye butik har fokus på danske varer.
Den nye butik står klar til august 2014. Det skriver Børsen.

Den nye butik åbner i stueetagen i den historiske bygning Axelborg. Bygningen huser også Landbrug & Fødevarer.

Den nye Irma er et samarbejde mellem Irma og erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, fortæller Irmas kædedirektør, Jesper Uggerhøj til Berlingske Business.

- Samarbejdet mellem Irma og Landbrug & Fødevarer giver et helt andet perspektiv på butikken, der kommer til at fungere som ambassade og laboratorium for sæsonens danske fødevarer, siger Jesper Uggerhøj.

Fokus på danske varer
Butikken i Axelborg kommer til at bygge på Irmas nye butikskoncept. Derfor vil der være ekstra fokus på fødevarekvalitet og forbedrede indkøbsoplevelser. Som noget helt særligt, vil den nye butik være fyldt op med danske varer.

- I den nye Irma-butik kan danskerne komme meget tættere på noget af det bedste fra dansk landbrug hver dag, og vi ser Irma som en naturlig samarbejdspartner med deres fokus på kvalitet, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Søren Gade.

Flere butikker på vej
Den nye butik på Axeltorv er bare begyndelsen. Irmas kædedirektør Jesper Uggerhøj har planer om at åbne flere butikker over de næste fem år.

Han vil udvide antallet af butikker fra de nuværende 83 til i alt 90 butikker. De nye butikker har alle beliggenhed i Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094